Hvilken form ville punken antage, hvis den skulle genfødes anno 2002? WHY DO WE PUNK blev et kig ind i et romantisk sort natterum.

Spillested: Statens Teaterskole, 2002 

Koreografi: Karina Dichov Lund
Scenografi og video: Lisbeth Burian
Lys: Sonja Lea Jørgensen
Lyd: Jes Brander Theede
Kostumer: Camilla Lind
Medvirkende: Amia Miang, Christian Jonsson 

Uddrag af digtet Natmaskinen fra Michael Strunges digtsamling
Vi folder drømmens faner ud. 

Vi er forkomne englebørn
med vinger af fremtidssang,
med barnet i blodet og smøgen i kæften.
Vi har hud af den sarteste drøm
og hjerter der lyser mere end neon.
Vi er kvæstede af dagens skarpe lyde,
blødende lyserød sne,
spiddet af avisoverskrifter.
Vi er en del af Natmaskinen,
transformerer angst til venskab.
Vi bærer vore hjerner med stolthed,
bytter drømme og cigaretter,
fylder os med rus og musik
bytter køn og masker...
                                 Michael Strunge